Håndlavede lædervarer
Design skal ikke blot være smart. Dearwood Design vil gøre op med fast fashion, som sjældent holder. Derfor er alle produkter 100% håndlavede i læder af højeste kvalitet. Skabt og gennemtestet med funktion, æstetik og holdbarhed i højsædet
Dogmer
Dearwood Design tror på kvalitet og håndværk som holder i mange år og passer ind i hverdagen. Designfilosofien er simpel: lad materialet tale for sig selv gennem et minimalistisk, elegant udtryk, kombineret med det langsommelige arbejde at skabe noget fra bunden. Detaljen er altid i fokus, for det gode design kendetegnes ved perfektion
Materiale
Dearwood Design anvender udelukkende vegetabilsk garvet læder fra de bedste europæiske garverier. Det vil sige at læderet er forarbejdet med naturlige planteekstrakter og ingen skadelige stoffer. Vegetabilsk garvet læder er ekstremt holdbart, og opnår den smukkeste patina som udvikler sig i takt med det liv læderproduktet er en del af.
Bespoke
Eng. adj,: specially made for a particular person.
Bespoke er et ord som nu ofte forbindes med læderhåndværkere som ikke blot sælger færdige produkter, men også skræddersyede løsninger til kunden. Er du interesseret i en speciel farve, størrelse eller andet, så kan Dearwood Design hjælpe med at skabe netop det læderprodukt du savner i din hverdag.