DESIGNFILOSOFI OG ETISK PROFIL

 

Et etisk designfirma?

 

Som designer er man forpligtet til at forholde sig etisk til sin produktion, især når man arbejder med animalske produkter. Dearwood Design er modstander af brug og smid væk-kulturen, og fokuserer derfor på at lave produkter i så høj kvalitet og tidløst design, at du ikke får lyst til at skifte dit produkt ud igen.

 

Dearwood Design tror på kvalitet og håndværk som holder i mange år og passer ind i hverdagen. Designfilosofien er simpel: lad materialet tale for sig selv gennem et minimalistisk, elegant udtryk, kombineret med det langsommelige arbejde at skabe noget fra bunden. Detaljen er altid i fokus, for det gode design kendetegnes ved perfektion.

 

For at passe bedst muligt på miljøet anvendes udelukkende vegetabilsk garvet læder, som skabes gennem en proces der ikke udleder miljøskadelige stoffer

 

Af respekt for dyrevelfærd anvendes læder fra europæiske dyr som er underlagt visse restriktioner for dyrehold. Dearwood Design søger altid at finde de bedste leverandører med høje etiske standarter. 

 

Dearwood vil gerne sikre gode arbejdsforhold i alle led, fra råmaterialer til færdigt produkt. Derfor er alle leverandører mindre firmaer som kan stå inde for arbejdsforhold. 

 

For at reducere CO2 aftrykket stræber Dearwood Design efter at indpakning, reklameprodukter mm så vidt muligt er lavet af genbrugsmaterialer.

 

Man kan altid blive bedre, og Dearwood Design ønsker at bidrage til etisk og forsvarligt design. Derfor vil produkterne være dyrere end dem man kan købe hos de store kæder. Det koster mere at sikre at ingen bliver udnyttet i designindustrien, men det er alle pengene værd!